 |
 |
Hvad laver et menighedsråd?
|
|
|
Menighedsrådsmedlemmer kan via Kirkepartner.dk finde leverandører til kirken. Kirkepartner har temaer om folkekirken, økonomi, praktiske opgaver som renovering og anskaffelse af nyt inventar.
Aktuelt tema er menighedsrådsarbejdet.
 De nye menighedsråd i folkekirkens sogne begyndte deres arbejde ved kirkeårets begyndelse, første søndag i advent.
På de første møder blev der valgt formand og næstformand. Derefter er der foretaget en række valg af udvalg, kirkeværge, sekretær, kasserer m.m.
Menighedsrådsarbejdet er underlagt en styrelseslov, der sætter regler for, hvordan arbejdet styres. Det er menighedsrådsloven. Den giver svar på mange spørgsmål om menighedsrådets organisering og arbejde.
Menighedsrådsforeningen vejleder menighedsråd og udgiver håndbøger og online information via IT-skrivebord, som medlemmer har adgang til.
Menighedsrådsmedlemmer kan via Kirkepartner.dk finde leverandører til kirken. Kirkepartner har temaer om folkekirken, økonomi, praktiske opgaver som renovering og anskaffelse af nyt inventar.
Aktuelt tema er menighedsrådsarbejdet.
De nye menighedsråd i folkekirkens sogne begyndte deres arbejde ved kirkeårets begyndelse, første søndag i advent.
På de første møder blev der valgt formand og næstformand. Derefter er der foretaget en række valg af udvalg, kirkeværge, sekretær, kasserer m.m.
Menighedsrådsarbejdet er underlagt en styrelseslov, der sætter regler for, hvordan arbejdet styres. Det er menighedsrådsloven. Den giver svar på mange spørgsmål om menighedsrådets organisering og arbejde.
Menighedsrådsforeningen vejleder menighedsråd og udgiver håndbøger og online information via IT-skrivebord, som medlemmer har adgang til.
|
|
|
|
|
| | |
|
|
Menighedsråd
|
|
|
Der er godt 2.100 menighedsråd i Danmark. Der er både sogne med store råd og med mindre råd. Antallet af medlemmer i rådet afhænger af hvor mange folkekirkemedlemmer, der bor i sognet.
Menighedsrådene arbejder for at skabe gode vilkår for kirkens liv og vækst. Menighedsrådene holder styr på kirkens personale og dens bygninger, sådan at der er gode rammer for at forkynde evangeliet. De er også Danmarks største arrangør af kulturarrangementer. Både foredrag og koncerter er tit på programmet i kirker og sognehuse.
Folkekirken er i evig bevægelse og dialog med sine medlemmer og omgivelser - det er derfor, den hedder en folkekirke. For at rådene kan opfylde deres fornemmeste forpligtelse, nemlig at skabe gode vilkår for kirkens liv og vækst, bliver der sat fokus på fænomener, der sætter dagsordenen mange andre steder.
Globalisering, videnssamfund og digitalisering er derfor også på kirkens dagsorden. Det sker i en proces, der skal sikre gode rammer for kirken i en tid, hvor meget forandres.
Dit sogn er også en del af den proces - og du kan påvirke, hvordan udfordringerne løses.
Kilde: Menighedsrådsforeningen
Læs mere om menighedsrådene her.
Der er godt 2.100 menighedsråd i Danmark. Der er både sogne med store råd og med mindre råd. Antallet af medlemmer i rådet afhænger af hvor mange folkekirkemedlemmer, der bor i sognet.
Menighedsrådene arbejder for at skabe gode vilkår for kirkens liv og vækst. Menighedsrådene holder styr på kirkens personale og dens bygninger, sådan at der er gode rammer for at forkynde evangeliet. De er også Danmarks største arrangør af kulturarrangementer. Både foredrag og koncerter er tit på programmet i kirker og sognehuse.
Folkekirken er i evig bevægelse og dialog med sine medlemmer og omgivelser - det er derfor, den hedder en folkekirke. For at rådene kan opfylde deres fornemmeste forpligtelse, nemlig at skabe gode vilkår for kirkens liv og vækst, bliver der sat fokus på fænomener, der sætter dagsordenen mange andre steder.
Globalisering, videnssamfund og digitalisering er derfor også på kirkens dagsorden. Det sker i en proces, der skal sikre gode rammer for kirken i en tid, hvor meget forandres.
Dit sogn er også en del af den proces - og du kan påvirke, hvordan udfordringerne løses.
Kilde: Menighedsrådsforeningen
Læs mere om menighedsrådene her.
|
|
|
|
|
| | |
|
|
|
Fakta om menighedsråd fra Wikipedia
|
|
|
Et menighedsråd er et råd, der bestyrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal mennesker, som menighedens medlemmer har valgt.
Historie
De første menighedsråd i den danske folkekirke blev oprettet i 1856. Regeringen havde udsendt et cirkulære, hvori præsterne blev opfordret til at oprette menighedsråd. Men det skulle ske på frivilligt grundlag, og i de følgende år gik det trægt med oprettelsen. Det var kun få sogne, der fik et menighedsråd, og i mange tilfælde gik arbejdet i stå efter få år.
Årsagen til at det gik så dårligt var især en udbredt mistro i befolkningen. I 1629 havde Christian IV udstedt en forordning om præstens medhjælpere. Ifølge den skulle to mænd i hvert sogn hjælpe præsten med at overvåge folk. De skulle altså sladre om folk der bandede, drak eller forsømte gudstjenesten. Mange frygtede nu, at menighedsrådene ville få lignende opgaver.
Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd. Nu skulle der være et råd i alle sogne. De første råd blev valgt i december 1903 og gik i gang med arbejdet den 1. januar 1904.
Sammensætning
Menighedsrådet består af sognets præster samt mindst 6 og højst 15 læge medlemmer valgt blandt menigheden. Antallet af medlemmer afhænger af sognets størrelse. Medlemmerne vælges for fire år. Valget foregår i november måned i de år, hvor årstallet kan deles med fire. Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år og som bor i sognet har valgret. Medlemmer, der har løst sognebånd, har dog valgret i det sogn, som de har løst sognebånd til.
I langt de fleste sogne, normalt over 85%, gennemføres menighedsrådsvalgene dog som aftalevalg, også kendt som fredsvalg. D.v.s. at der ikke gennemføres nogen egentlig afstemning, idet der kun er opstillet en kandidatliste. Hvis der inden for fristens udløb er indkommet flere kandidatlister bliver afholdt afstemningsvalg, også kendt som kampvalg.
Blandt de læge medlemmer vælges en formand, næstformand, kirkeværge, kontaktperson, kasserer og bygningskyndig. Den sidstnævnte kan evt. vælges udenfor rådet. Posterne som formand, næstformand og kirkeværge skal fordeles på tre forskellige medlemmer. Formand og næstformand vælges for et år ad gangen ved hemmelig, skriftlig afstemning i rådet. Bliver man valgt til formand, kan man ikke afvise valget. Alle øvrige vælges for fire år. Præsterne har ikke valgret og kan ikke vælges til disse poster.
Opgaver
Menighedsrådet udgør den lokale forvaltning af folkekirken indenfor sognet. Dets vigtigste opgaver er:
- administrere kirkens bygninger, herunder kirker og præstegårde.
- administrere de kirkegårde, der hører under folkekirken.
- forestå sognets økonomi, herunder lave budgetter og regnskaber.
- medvirke ved ansættelse af præster i sognet.
- ansætte og virke som arbejdsgiver for kordegne, gravere, organister, sangere m.v.
- deltage i valg af provstiudvalg og stiftsudvalg.
- deltage i tilrettelæggelsen af gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
Kilde: Wikipedia
Et menighedsråd er et råd, der bestyrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal mennesker, som menighedens medlemmer har valgt.
Historie
De første menighedsråd i den danske folkekirke blev oprettet i 1856. Regeringen havde udsendt et cirkulære, hvori præsterne blev opfordret til at oprette menighedsråd. Men det skulle ske på frivilligt grundlag, og i de følgende år gik det trægt med oprettelsen. Det var kun få sogne, der fik et menighedsråd, og i mange tilfælde gik arbejdet i stå efter få år.
Årsagen til at det gik så dårligt var især en udbredt mistro i befolkningen. I 1629 havde Christian IV udstedt en forordning om præstens medhjælpere. Ifølge den skulle to mænd i hvert sogn hjælpe præsten med at overvåge folk. De skulle altså sladre om folk der bandede, drak eller forsømte gudstjenesten. Mange frygtede nu, at menighedsrådene ville få lignende opgaver.
Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd. Nu skulle der være et råd i alle sogne. De første råd blev valgt i december 1903 og gik i gang med arbejdet den 1. januar 1904.
Sammensætning
Menighedsrådet består af sognets præster samt mindst 6 og højst 15 læge medlemmer valgt blandt menigheden. Antallet af medlemmer afhænger af sognets størrelse. Medlemmerne vælges for fire år. Valget foregår i november måned i de år, hvor årstallet kan deles med fire. Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år og som bor i sognet har valgret. Medlemmer, der har løst sognebånd, har dog valgret i det sogn, som de har løst sognebånd til.
I langt de fleste sogne, normalt over 85%, gennemføres menighedsrådsvalgene dog som aftalevalg, også kendt som fredsvalg. D.v.s. at der ikke gennemføres nogen egentlig afstemning, idet der kun er opstillet en kandidatliste. Hvis der inden for fristens udløb er indkommet flere kandidatlister bliver afholdt afstemningsvalg, også kendt som kampvalg.
Blandt de læge medlemmer vælges en formand, næstformand, kirkeværge, kontaktperson, kasserer og bygningskyndig. Den sidstnævnte kan evt. vælges udenfor rådet. Posterne som formand, næstformand og kirkeværge skal fordeles på tre forskellige medlemmer. Formand og næstformand vælges for et år ad gangen ved hemmelig, skriftlig afstemning i rådet. Bliver man valgt til formand, kan man ikke afvise valget. Alle øvrige vælges for fire år. Præsterne har ikke valgret og kan ikke vælges til disse poster.
Opgaver
Menighedsrådet udgør den lokale forvaltning af folkekirken indenfor sognet. Dets vigtigste opgaver er:
- administrere kirkens bygninger, herunder kirker og præstegårde.
- administrere de kirkegårde, der hører under folkekirken.
- forestå sognets økonomi, herunder lave budgetter og regnskaber.
- medvirke ved ansættelse af præster i sognet.
- ansætte og virke som arbejdsgiver for kordegne, gravere, organister, sangere m.v.
- deltage i valg af provstiudvalg og stiftsudvalg.
- deltage i tilrettelæggelsen af gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
Kilde: Wikipedia
|
|
|
|
|
| | |
|
|
|
|
|
|
|