Finanslovsforslag
26. august 2009

I næste uge barsler udvalget, der har behandlet en evt. omlægning af statens finansiering af præstelønninger til et bloktilskud. I ventetiden har vi nærlæst finanslovsforslaget vedr. kirkens finansiering
Siden sidste år har et udvalg med Kirkeministeriets departementschef som formand arbejdet med at finde frem til modeller for, hvordan statsstøtten til folkekirken kan laves om, så den ikke længere består af et direkte løntilskud, men i stedet får karakter af et bloktilskud til eksempelvis vedligeholdelse af kirker. Det har ifølge Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, været vanskeligt at få det store overblik, udtaler hun til ”Menighedsrådenes blad”. Udfordringen er, forklarer hun til bladet, at en eventuel omlægning vil medføre, at kirken på sigt ”kommer til at mangle ét eller flere organer”, der kan modtage bloktilskuddet. ”Så har vi straks synodediskussionen”, udtaler hun sammesteds.

Finansloven for 2010
Indtil videre er det dog det nuværende lovgrundlag, der angiver rammerne for den kirkelige økonomi. Folkekirkens finansiering er sammensat af et statstilskuddet og af Fællesfonden, der finansieres via landskirkeskatten. Ifølge Kirkeministeriet er det i år ”business as usual”. Ganske vist ser det overfladisk betragtet ud, som om det samlede tilskud over finansloven er reduceret med ca. 210 mio. kroner. Men det skyldes udelukkende, at folkekirken i år ikke behøver at kompenseres i samme omfang som sidste år for det indtægtstab, som ændringer i udskrivningsgrundlaget forårsagede i 2009. I år er skattegrundlaget stigende på grund af skattereformen, og folkekirken er derfor i stand til at opkræve flere penge, men uden at pille ved skatteprocenten.
– Der er fundet en neutral løsning, der alt andet lige bevirker, at kirkeskatteprocenten som helhed ligger fast, oplyser Jørgen Engmark fra Kirkeministeriet.

Seniorpolitik
Går man ned i detaljerne i finanslovsforslaget, er det i øvrigt især resultatet af trepartsforhandlingerne mellem stat, arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationerne, der har foranlediget lønstigninger samt ikke mindst den såkaldte seniorbonus. I 2010 er der tale om, at 5,3 mio. kroner er afsat til at fremme fastholdelsen af seniorer på arbejdsmarkedet.

Karen Schousboe

Kilde: Kirken i København